Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

OPERAKINO 23: Romeo og Julie - Oktober
Dette er den smukke beretning om den umulige kærlighed mellem to unge fra hver sin familie, Montague og Capulet. Familier, der har ligget i strid med hinanden, så længe nogen kan huske. Stridens årsag synes at fortabe sig i det uvisse.
Hvem er bedre end Thomas Jolly, en af de mest opfindsomme instruktører i sin generation, kendt for sine dristige fortolkninger af Shakespeare, til at fejre denne hymne til ungdommelig kærlighed? Det er Maestro Carlo Rizzi som dirigerer og det er med superstjernerne Elsa Dreisig som Julie og Benjamin Bernheim som Roméo. Med sig har de Jean Teitgen som fader Laurent og Sylvie Brunet som Getrude.
Charles Gounods opera er baseret på Shakespeares udødelige historie Roméo og Julie, der blev vist første gang under Verdensudstillingen i 1867. Operaen nød øjeblikkelig popularitet, hvilket utvivlsomt skyldes, at dette er den version af operaer om Roméo og Julie, der fortæller de fejrede elskendes tumultariske liv med den største finesse. Fire kærlighedsduetter, en brændende vals og lysende, lyrisk musik, hele partituret ser ud til at skælve af lyst og friskhed.
Opera med Prolog og 5 akter.