Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

OPERAKINO 23: Hamlet - Oktober
Den stærke og verdensberømte historie om Hamlet og Ofelia udspilles mellem de modstående poler af reelt og forstilt vanvid, kærlighed og hævn. Efter mordet på sin far er Hamlet imod ægteskabet mellem sin mor og sin onkel, på bekostning af sin elskede og sig selv.
Instruktøren Krzysztof Warlikowski fører os ind i en mareritsagtig gal moderne verden. Dirigent er Thomas Hengelbrock. Det er en stjernebesætning med Ludovic Tézier som Hamlet (en af verdens bedste baritoner) og stjernesopranen Lisette Oropesa som Ofelia, samt Eve-Maud Hubeaux som Gertrude og Jean Teitgen som Kongen.
Med baggrund i historien skabte Ambroise Thomas sin Grande opera i 5 akter. Ambroise Thomas lader Hamlet overleve og udråbe til konge, efter han har dræbt stedfaren Claudius. Ligeledes har faderens spøgelse en fremtrædende rolle.
Inspireret af de musikalske og dramaturgiske former for fransk Grand opera, præger komponisten historien med en intensitet, der bidrager yderligere til partiturets skønhed.
Uropførelsen af Hamlet fandt sted i Paris 1868. Det vakte fuore og forargelse i England, at en franskmand havde skabt Hamlet om til en opera og ændret i handlingen.